Nedenfor kan du finde praktiske informationer
Udendørs spiller vi på banerne bag Hammerum – Gjellerup Hallen, hvor der er mulighed for at klæde om. Og indendørs spiller vi i Hammerum – Gjellerup Hallen. Kontakt gerne trænerne inden du deltager i din første træning – så er du sikker på, at vi træner den dag du begynder hos os.
April til medio oktober :
Tirsdag 17.45 til 19.15 og torsdag 17.30 til 19.00
(ferie i juli og uge 42+43)
November til marts:
Onsdag 17.30 til 19.00
November til februar hver
fredag fra 17.45 til 19.00
April til medio oktober:
Tirsdag 16.45 til 17.45
(ferie i juli)
November til februar hver
fredag fra 17.00 til 17.45
Telefon: 61 55 04 74
E-mail: carsten.sjoervad@hotmail.com
Telefon: 31 26 47 60
E-mail: elos@brands4kids.dk
Vi deltager i Parasport Danmarks regionsturnering, som afvikles over tre lørdage (to i efteråret og en i foråret). Klarer vi os godt til regionsturneringen kvalificerer vi os til Danmarksmesterskaberne, kaldet FM (forbundsmesterskaberne), som afvikles i Odense medio maj. Vi deltager normalt med fire hold i regionsturneringen, hvoraf et eller flere hold typisk kvalificerer sig til FM.
Herudover deltager vi naturligvis i årets sportslige højdepunkt – Danmarks største specialfodbold stævne, Sommerbold på heden, som vi selv arrangerer den sidste lørdag i august. Endelig bliver vi af og til inviteret til mindre stævner hos andre klubber.
Indendørs deltager vi i vores eget stævne Julebold på heden, som afvikles den første lørdag i december, og så deltager vi, når Odense klubben Enghaven afvikler deres stævne i februar. Enkelte gange har vi deltaget i andre stævner.
Informationer om kampe og træning formidles løbende i en lukket Facebook gruppe tilgængelig for spillere og forældre.
Vores motto er, at økonomi ikke må være en hindring for at spille fodbold. Derfor har vi i alle årene fastholdt et kontingent på blot kr. 400 for udendørssæsonen, mens indendørssæsonen koster kr. 200. Dette lykkes kun fordi vi har helt fantastiske sponsorer.
Når man deltager i kampe på fremmed græs betales for kørsel medmindre spilleren selv eller spillerens forældre lægger bil til. Når vi tager til udendørs kampe medbringer vi sandwich eller lignende samt drikkevarer, og herudover er der typisk via unik forældreopbakning anden forplejning.
Ved deltagelse i turneringer med overnatning kan der forekomme en mindre egenbetaling til kost, logi og transport.
Hammerum IF Specialfodbold
Information
Hammerum IF Specialfodbold er arrangør af Danmarks største parafodbold stævne